Musik

Musikstilen med inspiration fra Ibiza er en skøn blanding af flere stilarter, heriblandt Jazz, klassisk, alternativ og elektronisk musik. De optrædende er et samspil mellem akustiske og elektroniske musikere, som sammen giver gæsterne en anderledes og smuk oplevelse.

Her er line-up fra Chill i Haven 2019. De fleste på listen kan du opleve igen i år, men der kan forekomme ændringer i Chill i Haven 2020. Listen vil blive opdateret løbende.

Anders Midtgaard

DJ og producer Anders Midtgaard har i 6 år været resident på Reffen og er oftest at finde på scenen til Stella Pollaris og til Love Hangover.

Midtgaard er verdens kendt for sine chillede toner, i 2012 blev ”I Still Hate Hate” et af de mest spillede sange på Ibiza og blev supportet af Bl.a. Pete Gooding, José Pedilla og Jon Sa Trinxa. Midtgaard har flere udgivelser på Music For Dreams og “I still Hate Hate” er blevet udvalgt som et af de sidste 20 års bedste lounge sange på ikoniske Cafe Mambo 20 Years Ibiza Chillout album

The Swan And The Lake

Bag det lange men smukke navn står Emil Svane Breum, som gennem forskellige stilarter skaber stemningsfulde, melankolske, drømmende samt svævende lydbilleder. Med 3 fulde album-releases på Kenneth Bagers label Music For Dreams har Emil fundet sin personlige og meget organiske lyd og bliver jævnligt spillet af DJ’s på især Ibiza.
Emil har bl.a. arbejdet sammen med Emil de Waal, Jonas Krag, Jean Von Baden og Claes Bang, DJ Pippi (Ibiza) og Willie Graff (NYC/Ibiza).

Shazz Man (ft. Gregers)

Producer og DJ “Shazz Man” har millioner af streams og views på især jazzede, chillede og breakbeatbaserede remixes af højeste kaliber.

Gregers er Danmarks største soul-navn i Asien pt. med millioner af streams i Sydkorea, som sanger og performer og er ligeledes en fantastisk pianist og synth-performer.

Med en forkærlighed for undergrunden, herunder chill hop/house/lounge, og med synths og piano leverer han et svedigt jam sammen med Shazz Man bag pulten.

Fureby & Friends

DJ & Producer Fureby spillede sidste år til Chill I Haven, hvor han fremførte det smukkeste og chillede remix af Avicii klassikeren ”Whitout You”. Det er ikke første gang at Fureby imponere og har udgivelser på Bl.a. Sound Of Copenhagen og været P3 uundgåelig. I år kan man opleve Fureby med en række af spændende musikere, skabe stemningsfulde og drømmende toner.

Mike Salta

Mike Salta er grundlægger af Binky Grooves, Relux Rimini, Relux Underground, Skycreaker, Gatto Rosso, Njordika og andre labels. Han omfavner, laver og spiller i dag musik af enhver art uden at forholde sig til genre. Nogen kalder det Balearic!

Miké Simonsen

Er en erfaren DJ, kendt for skabe fester med fut i, men Miké Simonsen gemmer også på en mere blød side og elsker at dykke ned i den bedste lounge og chillede musik han kan finde. Miké spiller bl.a. på flere landsdækkende caféer, hvor han kræser om publikum og den gode stemning. Man har senest kunne opleve Miké til Lounge I Mariaparken – Vejle og nu meget snart til Chill I Haven.